Velkommen til House of Wiese´ hjemmeside
 
At nyde et glas vin behøver ikke at være den store videnskab, med hensyntagen til gardiner, bouquet, dufte, farver, traditioner og hvad der nu er af smagsafgørelser.

At sidde på terassen og nyde et forfriskende glas afkølet hvidvin, er jo en oplevelse i sig selv. Her er det stemningen og humøret der er det afgørende. Ikke om vinen har den rigtige omtale. Eller kommer fra det "rigtige" vinslot.

Eller hvis man har købt en flaske rødvin til kr. 25,- i det lokale supermarked som skal nydes til frikadellerne onsdag aften, gør jo ikke en til en dårlig vinkender. Hvis vinen passer til situationen, er det jo den rigtige vin der er valgt.

Men selvfølgelig fåes en bedre oplevelse lørdag aften hvor der skal gøres lidt ekstra ud af menuen, hvis man gør lidt ud af at vælge en kraftigere vin som passer til den mad der laves.

Kort og godt er det ikke nogen videnskab at drikke vin. Modsat så skylder man også sig selv at gøre sig en erfaring med de vine man drikker. Vi har alle forskellige smagsløg, og derfor er der også stor forskel på hvad der er en god vin.
Det er dumt at købe dyre vine hvis der ikke sættes pris på oplevelsen. Men for udviklingens skyld bør man altid prøve forskellige vine. I forskellige prisklasser.
For som med alt andet, så koster kvaltitet nu engang lidt ekstra.
Detr bliver også nemmere med tiden at holde øje med de gode tilbud, hvis man har sporet sig lidt ind på hvilke vine der passer en bedst. 

Moralen er at man aldrig må købe en vin fordi der er nogle vinkendere som siger det er en god vin. Og man må slet ikke bilde sig selv ind at denne vin er god fordi de siger det.
Det er altid vigtigt at det er ens egen vurdering der bestemmer smagen.

Der er kun en vinkender. Det er personen som drikker vinen.


I menuerne her ovenfor kan I finde lidt nyttig information om vin og dens kultur. Det er altid godt at have lidt viden om de produkter som skal nydes.

Rigtig god fornøjelse.
 
Haarvej 18, Haar 8382 Hinnerup - M.: 51372417 - E.: bjarne@houseofwiese.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net